Hjem » Pleje og gode råd » Plantning af frugttræer

Plantning af frugttræer

Sådan planter du frugttræer med succes

Når du vil plante frugttræer, er det vigtigt at vælge sorter, der passer til både dine behov og havens forhold – f.eks. jordtype, sollys og plads. Vælg gerne træer med god bestøvningskompatibilitet, og placer dem ikke længere end 20 meter fra hinanden, hvis de skal kunne bestøve hinanden.

Du kan plante både forår og efterår, men efteråret er ofte den mest optimale periode. Her får træet ro til at etablere sig i løbet af vinteren, inden den varme og krævende sommer, hvor træet skal bruge energi på vækst og frugtsætning.

Når du planter, skal du give træet god plads til at udvikle sig – både over og under jorden. Grav derfor et rigeligt stort plantehul, og løs jorden i bunden, så rødderne nemt kan vokse nedad. Placer rodklumpen i hullet, så podestedet (det fortykkede sted på stammen) er ca. 10 cm over jordniveau.

Støt træet med en pæl, som placeres tæt ved rodklumpen. Det hjælper med at holde stammen stabil i de første år. Vand grundigt efter udplantning og fortsæt med at vande med større mængder vand – men færre gange – for at fremme dyb rodvækst. Tilsæt kompost eller organisk gødning hver forår for at give næring.

Placér træet i fuld sol og gerne et sted med lidt læ – rolige vindforhold er ideelle for både blomstring og frugtsætning. Beskær kun nænsomt og efter behov, helst sidst på sommeren eller først på efteråret, hvor sårhelingen er bedst.

Når frugterne er modne, vil de slippe let fra grenen. Høst dem forsigtigt, og opbevar dem køligt for at forlænge holdbarheden.

Med den rette plantning og pasning får du et sundt frugttræ, der giver dig glæde og frugt i mange år frem.

Moden blomme på frugttræ – inspiration til plantning af frugttræer

Plantning af frugtbuske

Få vores guide til at plante frugtbuske – klik her og kom godt i gang.

tyttebær i solens stråler – inspiration til plantning af frugttræer